Fra gas til jordvarmeanlæg

Hjem Fora Jordvarme Fra gas til jordvarmeanlæg

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  Jørgen Bram 3 år, 11 måneder siden. Dette emne er vist 1869 gange

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #337

    Jørgen Bram
    Deltager

    Som medlem af energigruppen i Vester Vedsted er jeg blevet opfordret til at skrive lidt om mine erfaringer med omlægning fra naturgas til et jordvarmeanlæg.
    Jeg har haft naturgas som opvarmning i ca. 12 år, og kunne derfor se frem til en investering i en ny kedel om nogle år. I den nye energiaftale kan forbrugere med elvarme som opvarmningsform (herunder også jordvarme) få en reduktion på ca. 50 øre pr. kWh, for det forbrug som ligger over 4.000 kWh pr. år, hvilket gav mig anledning til at undersøge, om der kunne være økonomi i et jordvarmeanlæg.
    I forbindelse med nogle borgermøder, hvor vi havde inviteret leverandører af blandt andet alternative opvarmningsformer, fik jeg et tilbud hjem og besluttede mig til at gå i gang.
    Det første jeg gjorde, var at rette henvendelse til Dong for at spørge, om der var omkostninger ved at komme fri af min gaskontrakt. Da vi ligger i et område uden kollektiv varmeforsyning  var prisen på fjernelsen af måleren  750 kr. Hvis man ligger i et område med kollektiv varmeforsyning skal man lægge et beløb på små 7.000 kr. oveni; det beløb skal dække udgiften til at fjerne stikledningen ind til huset.
    Ved etablering af jordvarmeanlæg skal der sendes en ansøgning til kommunen som ved et hvert andet byggearbejde. Når man skal grave i jorden er man omfattet af museumsloven. I mit tilfælde ville museet  foretaget prøvegravninger, udgiften til det betales af museet, men hvis de skønner, at der er interesse for yderligere udgravninger, kommer borgeren selv til at betale en stor del af undersøgelsen. Man skal blot være klar over, at borgeren altid har ret til at stoppe projektet, når forundersøgelsen er slut. 
    Jeg har gravet 540 m jordslanger ned, og investeringen i anlægget kommer til at ligge på ca. 120.000 kr. Fra det beløb kan man fratrække et energisparetilskud  på ca. 5.000 kr.
    Anlægget har kørt upåklageligt siden 1. juni og nu venter jeg spændt på at se, om beregningerne, der blev lavet for besparelserne, holder stik.
    Jørgen Bram

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.