Eksempler på, hvad man har gjort i et ældre hus i Hunderup-Sejstrup

Af Helle og Jørgen Hvitved, Hunderup

Vi har et hus fra 1962, hvor der er sket en del udvidelser med en tilbygning og en første sal. I 2008 fik vi nyt tag med 400 mm isolering.

Huset har været opvarmet dels med oliefyr og dels med el-varme. Vi undersøgte mulighederne for jordvarme, men først blev der fundet et hul i olietanken og dernæst satte oliefyret ud, så begge skulle fornys fra dag til dag. I stedet for jordvarme anskaffede vi i 2011 en luft-til-luft varmepumpe og sløjfede en el-radiator. Det gav en betydelig el-besparelse (ca. 1/3), uden at olieforbruget blev øget nævneværdigt.

I 2012 fik vi solceller på taget. Det er et anlæg på 6,3 kW og vi kan lave lidt over 5.000 kW om året og i hele 2012 brugte vi kun 38 % af el-forbruget i 2010. Næste tiltag var en termografering (varmeundersøgelse) af huset. Med en termografering kan man se alle de steder, hvor der spildes varme gennem murværket eller andre utætheder.

Vi har selvfølgelig ikke kunnet gøre noget ved alle de steder, hvor der spildes varme, men vi har bl.a. fået isoleret en mur i hobbyrummet samt en mur bag en radiator, og vi har skiftet nogle ruder ud med lavenergiruder. De nye ruder gør det mere behageligt at sidde tæt på vinduerne. Så den eneste ulempe er sådan set, at sneen om vinteren ikke smelter på det nye glas i skråruderne, så vi en sjælden gang imellem bliver nødt til at bruge elektrisk lys midt på dagen.

Her skulle det så have stoppet, men fordi oliefyret sagde nogle irriterende og hyppige klik, der kunne høres i hele huset, undersøgte vi igen, om vi skulle investere i jordvarme. Her blev vi anbefalet en luft-til-vand varmepumpe. Den blev installeret sidst i april, og vi er spændte på, hvordan det vil vise sig økonomisk og lydmæssigt.

Vi kan selvfølgelig se, at der er brugt lidt mere el her i sommer i forhold til sidste år, men til gengæld er olieudgifterne jo nul. Vi skal igennem vinteren, før vi kan se, hvad det kommer til at betyde økonomisk.

Oveni det kommer så indeklimaet. Det er tydeligt at mærke, at luft-til-luft varmepumpen giver et godt klima i huset, måske fordi varmen bliver fordelt jævnt i rummene og luften i huset er friskere. Luft-til-vand varmepumpen lader til at være så lyssvag som ønsket, dog først efter at vi har fået tappet luft fra den – men det er begyndervanskeligheder.

Set i bakspejlet skulle vi selvfølgelig have gjort det hele på en gang. Så havde vi nok sløjfet skorstenen, før vi fik lagt solceller på taget, og derved havde vi fået plads til flere kW, samtidig med, at vi havde sparet en masse håndværkerudgifter.

En tanke om "Eksempler på, hvad man har gjort i et ældre hus i Hunderup-Sejstrup"

  1. Anna Sørensen

    Hej! Spændende læsning om huset i Hunderup.
    Når jeg læser om forskellige tiltag, savner jeg næste eller altid en debat om vores livsstil. Det er jo den der har ført til overforbrug og forkert brug af klodens ressourcer. Og hvad nu hvis en omstilling af livsstilen også kan ændre livsstils-problemer og -sygdomme som overvægt, depressioner, stress, diverse former for misbrug OG give er større indhold i livet, mere mening, mere skønhed, mere af det gode liv?
    Når en forkert naturbevidsthed har ført til problemet for resten af naturen, så skal vi vel ændre den bevidsthed, før det virkelig rykker? Det er ikke pisk, men gulerod, her er chancen for virkelig at leve det gode liv for os alle, tror jeg.

    Jeg har forsøgt at sætte mine tanker sammen til en grøn livsfilosofi, et projekt kaldet Grøn Livs-Kunst, GLK, om det gode grønne liv. En kombination af en miljøbevidst og ikke mindst naturbevidst levevis (det er jo sådan set det samme ;o) og god gammeldags og eviggyldig livskunst med vægt på kreativitet, fantasi og nye idéer, kan næsten kun ende op med det gode, sande og ikke mindst skønne liv. Ikke et liv i en lang idyl, tværtimod, livet er rigt, fordi der er kontraster og barske grundbetingelser er givet, vi fødes, men vi skal også dø. I naturen er død en overgangs-tilstand, evig død findes ikke i naturen, men derimod evigt liv i et stort kredsløb.
    Jeg tror vores nuværende livsstil på mange måder er usund, både fysisk, psykisk og åndeligt, fordi vi undervejs har glemt naturen i os selv og omkring os. Vi er natur og vi er en del af resten af naturen, af det store fælles liv på jorden. Når kloden nu for alvor viser tegn på mistrivsel som helhed, når naturen igennem flere år har vist tegn på dalende biologisk mangfoldighed og at den er trængt fra mange sider, så er det også et wake-up-call fra vores egen indre natur. Helheden er livet i sin storhed, så det er ikke tilfældigt at både indre og ydre natur nu giver lyd fra sig. En forkert livsstil vil automatisk også påvirke vores omgivelser, jo flere der lever usundt / forkert, jo større skade på kloden. I ‘vesten’ bør vi være de første til at debattere og ændre den livsstil. Debatten kan mit GLK-værksted være med til, her er det meningen at man både udforsker og udlever det gode grønne livskunstneriske liv.
    Begrebet livskunst blev vigtigt for mig, da jeg erkendte at kunsten ikke er noget ophøjet, men selve grundstammen i al sansning, i alt hvad kroppen gør. Kunstens sprog er billedsprog og ‘billede’ skal her forstås så bredt som muligt. Livet kommunikerer med ‘billedsprog’ (farver, mønstre, symboler, lyde, former, dufte, stemninger, følelser, intuition, åndelige værdier, dans, fortællinger, drama, historien, poesi, at skabe, fantasi, drømme, kreativitet, osv osv). Liv uden kunst findes ikke, liv er kunst. Livskunst er også kunsten at mestre livets mange ‘bolde’, mange begivenheder, modgang og medgang, alt det der ikke kan læres gennem fagbøger, men skal erfares eller gengives ved hjælpe af kunstens udtryk. Et billede eller en fortælling kan give mere livsvigtig viden end stive faglige og logiske konkrete ord.

    Mit GLK-værksted kan jo starte med alle de mennsker vi har parkeret udenfor arbejdsmarkedet, alle dem der lige nu må føle sig meget tilovers. Jeg tænker på alle pensionister, herunder førtidspensionister, alle ledige, også børn og unge, der har så vigtig medfødt livskunst og livsklogskab med sig. Lokaler kan vi også hurtigt finde, i ‘udkanterne’ vrimler det med tomme lokaler ;o)

    Helt konkret kan man diskutere om overforbrug, overflod af underholdning, mad, diverse fornøjelser gør os lykkeligere? God appetit, ja endda sult, er et godt krydderi til al mad, så smager alt bedre, hvis man er rigtig sulten. Forventningens glæde er den største siges det, i hvert fald er det dejligt at glæde sig, så giv gerne mere plads til det. Flere ferier i udlandet om året, er det nødvendigvis det gode liv? Hvad med mere af det enkle liv, simple living, lidt i stil med Bonderøvens på TV, lave mad på gammeldags maner over bål? Og hvad med at bruge undertrøjer igen og dermed nedsætte rumtemperaturen til 19-20 grader i stuen? Og endnu koldere i soveværelset, så sover vi bedre, siger søvnforskerne. Hverdagsmad skal ikke være livretter, så bliver hverdagen til fest og festen til hverdag og så er det slut med den fest….

    Men hvordan kommer vi i gang? Jeg sætter gerne hele min arbejdsindsats ind på det, det er alligevel hele mit liv og har været det i mange mange år, jeg har været bekymret for kloden siden 1982, da “Oasen i rummet” fra WWF udkom. Jeg bruger under 10.000 kr at leve for pr måned, så en løn til mig som tovholder på 20.000 kr er måske eneste udgift for mit projekt? Som pædagog, tidl. lærer, endnu tidl. sygeplejeelev og nylig uddannet coach føler jeg mig godt rustet. Jeg er jo også som alle andre i gang med læren som livskunstner ;o) Jeg er først færdig med den mesterlære den dag jeg dør.

    Jeg uddyber gerne.
    Anna Sørensen, Tjæreborg

    Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>