El-cykler og cykelbokse sætter skub i Bæredygtige Landsbyer i Sønderborg

Dele cyklerVed Broagers busstation opstilles der nu cykelbokse, så cyklister fra omegnen kan have deres cykler stående beskyttet, mens de er taget med bussen. På Kær får de i første omgang to el-cykler  (på billedet ses formand for Kær Landsbylaug, Jørgen Wilkenskjeld med 1 af de to el-cykler, der fremadrettet indgår i en delordning).  Begge dele er forsøg, som søsættes ved en lille happening på torsdag, den 2. oktober kl. 10, ved busstationen på Storegade i Broager. 

- Vi arbejder for, at landsbyerne i Sønderborg Kommune er levende og gode steder at bo. Hverdagen skal fungere med arbejde, undervisning og fritid, og det skal samtidig være fordelagtigt af vælge miljøvenlige og energieffektive løsninger, som borgerne inddrages i, siger formand for landdistriktsudvalget i Sønderborg, Anders K. Brandt, i anledning af, at cykelboksene lanceres.

Finansieringen af både bokse og cykler er sket med støtte fra teknik- og miljøudvalget samt landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune, hvor Vejdirektoratets cykelpulje og Miljøministeriets pulje Grønne Ildsjæle, har bidraget. – Forleden bad vi en landsby om hjælp til at tænke nyt i forhold til, hvordan de vil bruge en gratis ni-personers bus i to en halv måned, og nu skal vi snart ha’ indviet aflåste cykelbokse, som borgerne i Dynt-Skelde-Gammelgab har foreslået. De tror på, at det bliver mere motiverende og attraktivt for sundheden og miljøet at tage cyklen til Broager til undervisning eller arbejde, når de ved, at cyklen står klar, når du skal hjem igen. På Kær Halvø vil de afprøve dele-cykler, når de får foræret to el-cykler. Vi glæder os til at høre om deres oplevelser og erfaringer, så vi kan brede det ud til andre på sigt, siger Anders K. Brandt.

- Det er suverænt med en sådan iderigdom blandt borgerne, når det handler om at sikre god infrastruktur. Der er rigtig fin halvtimes busdrift fra/til Broager mod både Gråsten og Sønderborg/Nordborg fra tidlig morgen til sen aften, og den vil cykleboksene måske være med til at sætte mere fokus på. At de gode ideer så oven i købet understøtter miljøet og et sundt liv betyder jo bare, at det er ren win-win, siger teknik- og miljøudvalgets formand, Frode Sørensen.

De aflåse cykelbokse kan bookes via Landsbylauget i Dynt-Skelde-Gammelgab, hvor Helle Johannsen står for den praktiske del af ordningen via e-mailen: hnjoh@pc.dk

Udlejningen af cyklerne på Kær administreres af formanden for Landsbylauget, Jørgen Wilkenskjeldt. Skriv evt. til ham på e-mail: jorgen_wilkenskjeldt@hotmail.com

Evt. yderligere info hos udvalgsformand Anders K. Brandt, tlf. 6133 3483, og/eller landdistriktskoordinator Connie Skovbjerg, tlf. 2889 8021.

 

En tanke om "El-cykler og cykelbokse sætter skub i Bæredygtige Landsbyer i Sønderborg"

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>