Klimaskærm

Generelt er det en god idé at tage en tur rundt i boligen for at se hvad, man kan gøre for at spare energi. Et vigtigt parameter, når man snakker om bygningers varmeforbrug, er klimaskærmen. Klimaskærmen er de konstruktionsdele, der adskiller opvarmet rum fra uopvarmet rum. Inden du skifter varmekilde, er det derfor en god ide at få optimeret husets isoleringsniveau, så du ikke får en for stor varmekilde i forhold til dit energiforbrug.

Vinduer er en vigtig del af vores hus. Det er her, vi får lys og varme ind, men desværre også her en stor del af vores varme forsvinder ud. Ved at skifte til eks. energiruder (eller A-mærkede ruder) får man en løsning som er op til 3 gange så energieffektiv som traditionelle termoruder. Hvis man vil udnytte varmen fra solen, skal vinduet altså lukke mere varme ind end det lader slippe ud.

Isolering eller efterisolering er ofte den nemmeste, hurtigste og billigste vej til at nedbringe varmeregningen. Der er flere steder, du kan vælge at efterisolere dit hus. Loft og tag er ofte et sted man vælger at sætte ind, da det er rimeligt nemt at komme til, og da varmen jo som bekendt stiger opad, og en stor del af varmetabet altså forsvinder op gennem taget. Mange huse som er bygget fra 1900 og frem til midten af 1970′erne har ikke hulmursisolering. Omkostningerne ved hulmursisolering er forholdsvis lave – de begrænser sig til materialepris og udførelse og typisk er investeringen tilbagebetalt i løbet af få år.

Nyttige links

Hjem Fora Klimaskærm

Dette forum indeholder 1 emne og blev sidst opdateret af  Connie 4 år, 8 måneder siden.

Viser emne 1 (af 1 i alt)
Viser emne 1 (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at oprette et nyt emne. (Klik her for at logge ind eller oprette en ny bruger)